Isolering af DNA fra løg

Formålet: At isolere DNA fra kiwicellerne.

Fremgangsmåden:

1. Først tilsat vi 3 g NaCl (salt) til opvaskemidlet, og fyldte destilleret vand i ml glasset, så det nåede op på 100 ml. NaCl stabilisere DNA og opvaskemiddelet opløser cellemembranen.

2. Vi skar en kiwi i små stykker og hældte stykkerne ned i et bægerglas, hvorefter vi overhældte dem med vaskemiddel og salt-opløsningen.

3. Blandingen blev rørt sammen og stillet i et 60 grader varmt vandbad, i præcis 15 minutter.
Det varme vand opløser cellemembranen bedre end koldt vand. Hvis blandingen havde stået der længere tid en 15 minutter, ville DNA'en gå i stykker.

4. Bagefter skulle blandingen køles ned på et isbad i 5 minutter, hvor vi jævnligt skulle røre rundt i blandingen. Det kolde vand stopper enzymerne, som kunne "klippe" DNA'en i stykker.

5. Derefter blev blandingen blendet, hvilket resulterer i at cellevæggene af ækulose smadres.

6. Det blendede resterende filtreres i et kaffefilter, filtratet indeholdte så opløselige proteiner og DNA.
Hvis man blender mere end 5 minutter, vil DNA molekylerne ødelægges.

Adskillelse af DNA fra kiwi-ekstraktet

1. Vi hældte 6 ml af kiwi-ekstrakten over i et stort reagensglas og tilsatte ca. 2-3 dråber protease, og blandede det godt sammen. Proteasen nedbryder opløselige proteiner.

2. Så tilsatte vi 9 ml iskold 96% ethanol til vores ekstrakt, ved at hælde det forsigtig ned langs siden af vores reagensglas. Ethanolen måtte ikke blive blandet sammen med kiwi-ekstrakten, men skulle lægge sig som et lag oven på. Så skulle det stå 2-3 minutter.
DNA er uopløselig i iskold ethanol, og der vil forekomme bobler, mens de resterende proteiner opløses. DNA vil fælde ud i kiwi-ekstraktet og stige op til ethanolen som en hvid tåge.

3. Derefter kan man forsigtigt vikle DNA op på f.eks. en glasspatel.
Vi fik desværre ikke taget noget billede, af DNA'en oprullet om en glasspatel.

På nr. 2 billede ses det tydeligt at DNA'en er steget op til alkoholen.
Formålet er gennemført, vi har nu isoleret DNA fra kiwicellerne.


Lavet af Cecilia J.S. 1.y Himmelev Gymnasium

Mitosens 5 faser + Mitose i løg-celler.

Mitosen og de 5 faser: 


Mitose går også under navnet "Almindelig celledeling".

Mitosen går ud på at cellen deler sig gennem 5 trin (eller såkaldte "faser")

De 5 faser kaldes hhv.:

1) Interfase:
Dette er cellens hardcore arbejdsfase. DNA'et aflæses og kopieres til mRNA (proteiner dannes). I denne fase foretager cellen en kromosomfordobling. Kromosomerne er stadig usynlige.

2) Profase
Kromosomfordoblingen er nu færdig. Kernemembranen svinder ind og kromosomerne er nu synlige. Der begyndes så småt at dannes elastiske tentråde (de kører fra centriolerne til centromerne)

3) Metafase
Kromosomerne har nu lagt sig i cellens midtplan (også kaldet ækvatorplanet). Tentrådene er færdigudviklede og de kører ud til cellens poler (syd- og nordpol).

4) Anafase
Centromerne rives væk fra hinanden (de splittes) og de nu spaltede kromosomer søger mod hver sin pol. (Kromosomerne er genetisk ens, altså homologe).

5) Telofase
Sidste fase og her er det at cellens cytoplasma deler sig og kernemembranen gendannes. Cellen deler sig nu via. en indsnævring på midten.

Modercellen er den oprindelige celle der startede celledelingen (mitosen). Alle de celler der er dannede gennem mitosen kaldes datterceller.

Foroven ses en tegning der illustrerer de 5 fasers overordnede "kendetegn". (Hvad der sker i de forskellige faser). Fra venstre Interfase og så ellers fremad.

___________________________________________________________________________________


Mitose i løgceller:






Her ser vi synet af en fin, tynd skive løg. Vi kan her se hvordan cellerne er igang med mitosen og hvilken fase de er igang med. 


Formål: 
Formålet med at kigge i mikroskop, var at få afprøvet teorien i praksis, lære hvordan mikroskopet skulle instilles samt teste om vi kunne vurdere hvilken fase de enkelte celler var i gang med. Desuden skulle vi skrive ned hvor mange celler der havde foretaget en celledeling i procent.

Da vi kiggede i mikroskoperne, havde klart den største procentdel af cellerne lavet celledeling.












Uploaded af Casper Desvil Bech, 05                1.y                       Himmelev Gymnasium

Rollespil om sexsygdomme

 

Formål

1. At øge bevistheden om risiko ved usikker sex
2. At skabe bevidsthed om betydningen af evnen til selvhævdelse og forhandling i et forhold
3. At se på konsekvenserne af valg og handling

Materialer:

• NaOH (0,1M)
• Bægerglas til alle elever
• Indikator (Phenolphthalein)
• Vand

Fremgangsmåde:

1. Eleverne får udleveret et bægerglas, hvor bunden er dækket med H₂O (en-to fingres bredde).
2. Èn elev (alle elever er uvidende om hvilken elev) får i stedet for et glas med vand, et glas med tilsvarende mængde NaOH.

Rollespil:

1. Hver elev har nu et glas, som skal repræsentere deres ”kropsvæske” og en beskrivelse af hvilken type person han/hun er (på et kort)
2. Øvelsen går nu ud på, at elverne er en tur i byen (går rundt mellem hinanden)
3. Hver gang  læren siger stop har eleverne 3 muligheder:
   A. De kan dyrke sex (blande væskerne i deres bæger)
   B. Dyrke beskyttet sex (skåle)
   C. Vælge ikke at dyrke sex (vende ryggen til)
4. Efter ca 4-5 runder skal alle til lægen (læren) og testes for kønssygdomme

Resultat:

Eleverne får nu at vide, at der er én der har været smittet med en kønssygdom (den der i stedet for vand har haft en base i sit glas). Basen (NaOH) er nu spredt til mange andre elever, og kan detekteres ved, at eleverne drypper et par dråber phenolphthalein (indikator) i deres respektive glas. Indikatoren vil skifte fra farveløs til lyserød i basiske væsker – smitten er identificeret. Eleverne kan som led i øvelsens afslutning forsøge at analysere sig frem til, hvem der gav ophav til de mange smittede.  

Kostrapport Amalie T.

Formål

Formålet med dette forsøg er at finde ud af hvor meget fedt, kulhydrater, proteiner og vitaminer jeg indtager på en dag, samt om energi og kalorieforbruget passer med anbefalet.

Jeg udfører forsøget ved at registrer alt hvad jeg indtager på et døgn, derefter udregne det og få resultater jeg kan sammenligne med den anbefalede daglige dosis af de forskellige ting.

Teori Alt vi indtager gennem kosten, skal nedbrydes til mindre stykker så de er nemmere at fordøje. Kroppen optager næringsstofferne til enten respiration af nye celler elle til oplager f.eks. som energi depoter. Nedbrydelsen af stofferne sker vha. fordøjelsessystemet, som starter allerede i munden hvor tænderne tygger manden så den bliver findelt og får en bredere og større overflade. Dette gør jobbet nemmere for enzymerne som skal spalte manden. Spytkirtlerne i munden producere spytamylase, som findes i spyttet. Spytamylase ’klipper’ stivelsemolekylerne over, så det bliver til maltose som består af to glukose-molekyler. Når føden er blevet tilpas findelt transporteres den ned i spiserøret og ud i mavesækken vha. peristaltiske bevægelser. I mavesækken bliver føden opbevaret et stykke tid, hvorefter det blandes med mavesaft, som indeholder enzymet pepsin, som spalter proteinerne til mindre peptider, samt lipase som spalter triglyseriderne til glycerol og tre fedtsyre. Når proteinerne er spaltet, bliver det sendt videre ned i tolvfingertarmen. Her er bugspytkirtlen og leveren placeret. Størstedelen af bugspytkirtlens væv består af exokrine celler (den laver væsker med enzymer som medvirker i fordøjelsen i tarmene). Disse celler er fyldt med pre-proteiner der ved enzymatisk spaltning bliver til fordøjelsesenzymer, primært cholecystokinin  og trypsinogen.  Trypsinogen er et inaktivt enzym forstadium, som omdannes til trypsin, der spalter proteiner.  Cholecystokinin stimulere frigivelsen af fordøjelses-enzymer ind i tyndtarmen samt galde fra galdeblæren. Fordøjelses-enzymerne nedbryder proteiner, kulhydrater og fedtstoffer. Leveren producere galde som bliver opbevaret og koncentreret i galdeblæren, som er et lille med vigtigt organ i kroppen. Galden, som består af galdesalte, kolesterol, lecitin, galdefarvestof, spormetaller og mineraler, findeler også fedtet til mindre partikler (miceller), og gør det hermed nemmere for lipase-enzymet at spalte triglyceriderne.

Efter tolvfingertarmen når føden ned i tyndtarmen, her er næsten alle organiske stoffer nedbrudt til monosakkaridder eller disakkaridder, men vitaminerne og mineralerne er stadig i føden. I tyndtarmen spalter de sidste kulhydrater som endnu er disakkaridder. Spaltningen fortages af enzymer som laktose og sakkarose i tyndtarmens slimhinde. I tyndtarmen bliver de nedbrudte molekyler nu optaget i blodet. Fedtstoffer, kulhydrater og proteinerne bliver nu sendt ud i blodet. Fedtstofferne sendes, i modsætning til de andre vha. lymfen ud i blodet. Kulhydraterne der f.eks. er blevet spaltet til monosakkaridet glukose og galatose optages ved aktiv transport ud i blodet og videre ud i cellerne. For proteinerne som er blevet spaltet af f.eks. trypsin og peptidase er til bl.a. aminosyre gælder det samme med aktiv transport ud i blodet. Hernæst kommer tyktarmen, hvor vand og salte optages. Det sidste i fordøjelsessystemet er endetarmen som udskiller den nu faste afføring, som består af kostens ufordøjede dele.

Materialer Vægt

Fremgangsmåde

Til registreringen af indtaget på et døgn blev en dag valgt, hvor jeg spiste som jeg plejede og noterede alt i kostprogrammet "Kend din krop". Jeg vejede de enkelte madvarer hver især og skrev det ind i mit skema.

Resultater

Min energifordling

Fedt	23,8%
Protein	13,0%
Kulhydrat	63,2%

Anbefalede energifordeling for pige på min alder:

Fedt	20-30%%
Protein	10-15%
Kulhydrat	55-60%

 

  

  

BMI (Body Mass Index) kan i nogle sammenhænge bruges til vurdering af over, normal eller undervægtighed. Hvis en persons BMI er under 18,5, er personen undervægtig. Er BMIet mellem 18,5 og 25 er personen normalvægtig. Hvis BMIet er højere end 25 er personen overvægtig ud fra denne vurderingsmetode. BMI udregnes således:  Vægt i kg/ (højde i meter)2

Min BMI er: 50/(1,63)2 = 19          (jeg er normalvægtig da min BMI ligger inden for 18,5-25)

BMR er kroppens basalstofskifte som er den målte energi kroppen forbruger i hviletilstand (altså ikke sovende) det måles mest præcist ved stuetemperatur og efter 12 timers ro. 

BMR udregnes efter dette skema for kvinder til: 56*50 = 5700 kJ pr. dag Mit personlige daglige energiforbrug kan beregnes ud fra skemaet i AT-3 kompendiet figur 207

I alt: Søvn(2700)+stillesidden arbejde (420)+(cykling) 666,7+(stillesidden arbejde)4505+ (jogging)1166,7+ (løb) 4000+(gymnastik)866,7+(tv-kigning) 740+(tøj af og på)210+(går)420+(tv-kigning)185= 15880,1 kJ på denne dag.

Diskussion Energiindtag og energiforbrug

I analysen af min kost ses at jeg har indtaget 12327.6 kJ, som er en del højere end det anbefalede for piger i men alder. Dette kommer ikke som nogen overraskelse, da jeg har og bør have lidt andre spisevaner end en gennemsnitlig 16 årig pige.

Til gengæld viser mine udregninger at jeg indtager for lidt i forhold til mit fysiske aktivitetsniveau. Dvs. at jeg har forbrændt mere end jeg indtog den dag.

BMR udgøre ca. 50-70 % af det daglige energiforbrug, og der en energi som kroppen kan bruge til de mest basale ting. De faktorer der påvirker BMR er alder, køn, vægt, kropssammensætning, genetik, homonelt og aktivitetsniveau.

Mit BMR udregnede jeg til og jeg bruger 15880,1 kJ. Mit basalstofskife udgøre kun 35,9% af mit samlede energiforbrug, hvilket er en del under hvad det burde. Hvis man sammenligner min procentvise energifordeling af indtag på et døgn med det anbefalede, ligger det ret tæt. Jeg har dog indtaget lidt for mange kulhydrater.

Vitaminer og jern

Jeg får ikke helt nok A-vitamin. Jeg indtager kun 538,56 RE som er en del under de 800 RE, det skyldes nok at min kost ikke er særlig fedtrig. Jeg får for meget E-vitamin, jeg burde kun få 8,00 TE men jeg indtager 11,81 TE, og fosfor får jeg også alt for meget af.

C-vitamin udmærker sig kraftigt, da jeg får 250,8% af hvad der er anbefalet.

Procentmæssigt får jeg lidt for lidt jern, men jeg tager også jernpiller i nogle særlige perioder. Ellers prøver jeg at spise masser af kød spinat, andre jernholdige grøntsager. Jeg føler jeg bliver utrolig træt hvis jeg mangler enten D-vitamin eller jern. Jern er vigtigt for dannelsen af hæmaglobin i de røde blodlegemer. Hvis man lider af blodmangel skyldes det jernmangel.

Proteiner i kosten

Til gengæld får jeg ikke nok D-vitamin ifølge kostanalysen, men det skyldes nok at man ikke bør indtage alt D-vitamin gennem kosten, da den dannes i huden når solen skinner derpå. får jeg ikke nok D-vitamin, men det skyldes at man også optager D-vitamin ved at opholde sig udendørs, hvilket jeg gør ret meget. Når solen skinner på huden optager den D-vitaminer:

Proteiner er særligt vigtige fordi de er med til at opbygge knogler og findes i alt slags væv. Vi bruger også proteiner til at opbygge muskler efter de er blevet nedbrudt ved f.eks. sport.

Proteiner fås igennem kosten ved at indtage kød, mælk, æg, fisk, kornprodukter, nødder, ærter, bønner, linser, kikærter, og grøntsager.

Hvidt sukker

Mit sukkerindtag af tilsat sukker er kun 2%, hvor sundhedsstyrelsen anbefaler max 10%. Mit sukkerindtag er derfor helt fint. Selvfølgelig kunne det være bedre, hvis nu alt det sukker jeg indtog var frugtsukker, altså naturligt sukker.

Kostfibre

Mit fiberindtag ligger også tæt på det anbefalede. Jeg har især fået fibre fra de kulhydratkilder jeg har spist, så som boller, rugbrød, havregryn, korn og grøntsager. Fibre er gode for maven, i den forstand at det sætter gang i processerne og giver samtidig en god mæthedsfornemmelse.

Sundhedsstyrelsens har lavet nogen kostråd som alle burde følge, da de lægger god grund for en sund livsstil. Disse lyder således:

• spis frugt og grønt - 6 om dagen
• spis fisk og fiskepålæg flere gange om ugen
• spis kartofler, ris eller pasta og groft brød hver dag
• spar på sukker - især fra sodavand, slik og kager
• spar på fedtet - især fra mejeriprodukter og kød
• spis varieret og bevar normalvægten
• sluk tørsten i vand
•   vær fysisk aktiv - mindst 30 minutter om dagen

Overordnet følger jeg kostrådene rimeligt. Jeg prøver så vidt muligt at spise seks stykker frugt om dagen, men det lykkedes ikke altid. Jeg er heller ikke helt så glad for alt slags fisk, så jeg erstatter fisken med fiskeoliepiller, som er et godt alternativ, men selvfølelig er det altid bedst at få tingene gennem den naturlige kost. Jeg spiser enten ris, pasta eller kartofler hver eneste dag og altid fuldkornsbrød. Jeg indtager nok ikke helt nok mejeriprodukter, men dem jeg indtager har lav fedtprocent. Jeg må indrømme at jeg spiser slik eller kage næsten dagligt, men jeg drikker næsten aldrig sodavand og alkoholindtaget er også meget begrænset og samtidig drikker rigtig meget vand om dagen. Jeg er også meget aktiv, oftest meget mere end de 30min der er anbefalet, hvilket jo kun er godt hvis man ellers indtager næring nok.

Vurdering af metoden

Jeg synes det har været rigtig godt at lave forsøget. Man får et meget klart billede af hvad man indtager og hvordan fordelingen af indtaget er. Nogen gange synes jeg godt det kan være svært at vurdere om man har spist nok, til pas eller for meget. Jeg er begyndt at tænke lidt mere over mit indtag af mad, men jeg var i forvejen ret velovervejet hvad angår mit indtag af forskellige madvarer.

Det var rigtig sjovt at bruge madprogrammet til at udregne tingene, men det giver også nogen fejlkilder, da der ikke var alt slags mad at vælge imellem. Jeg synes det er en god måde at udregne det på, i hvert fald hvis man er er ærlig med det mad man indtager og i hvilken mængde.

Fejlkilder

De fejlkilder jeg har lagt mest mærke til er at en af de skemaer vi skulle regne energiforbrug ud fra er for mænd, hvilket jo gør en ret stor forskel. Man kan ikke udregne det udfra et skema hvor man antager at alle forbrænder lige meget ved samme aktivitet, på tværs af køn, aktivitetsniveau, vægt og højde. F.eks. ved jeg at jeg på den dags træning ikke forbrændte så meget som beskrevet her, da jeg selv har et ur der tæller kalorieforbrug, og som er indstillet med mine personlige data.

Alt i alt er metoden fin nok, den giver et rimeligt billede af hvordan ens energi forbrug og behov er dagligt, men det kunne sagtens gøres mere præcist.

 

Målebæger

EDB-kostprogram

Forsøg: Fedt i chips

Formål

Forsøgets formål er at måle fedtindholdet i chips.

Teori

Fedtstoffer, også kaldet lipider, er en gruppe stoffer der kemisk er sammensat forskelligt. Alle består dog af grundstofferne: kulstof (C), hydrogen (H) og oxygen (O). Kulbrintekæden, bestående af C og H,  er den mest gennemgående i lipider, og gør at de er hydrofobe. Den mest almindelige lipider er triglycerider, også bare kaldet ”fedt” i daglig tale. Triglycerider består af et glycerolmolekyle og 1-3 fedtsyrer som er bundet sammen med estherbindinger. Fedtsyrerne kan enten være umættet eller mættet. Umættet fedtsyrer har en dobbeltbinding mellem to C-atomer på kulbrintekæden og kan dermed optage H-atomer. Derfor får kulbrintekæden et knæk som gør at umættet fedtsyrer ikke har en ligeså kompakt struktur og et lavere smeltepunkt. I modsætning har mættet fedtsyrer ingen dobbeltbindinger og kan derfor ikke optage yderligere H-atomer, fordi de er ”mættet” med det.

Lipider har mange funktioner i kroppen. De beskytter organer, isolerer kroppen og nogle hormoner f.eks. testosteron er opbygget af det. Triglycerider bruges som energilager og alle cellemembraner er overvejende opbygget af forskellige former for lipider. For meget mættet fedt kan dog også medfører fedme og alvorlige sygdomme som blandt andet hjertekarsygdom, fordi det sætter sig på indersiden af kroppens kar. 

Fremgangsmåde

1.     En stor håndfuld chips knuses i morteren med pistillen

2.     Afvej direkte i et tørt bægerglas (nr. 1) ca. 10 gram knust chips nøjagtigt. Noter massen af chips i tabel 1

3.     Hæld 50 ml petroleumsether op i måleglas i stinkskab og luk for glassets munding med alufolie.

4.     Hæld det afmålte petroleumsether i bægerglasset (bægerglas nr. 1) med de knuste chips, og omrør blandingen grundigt med en spatel i 3 min.

5.     Filtrér blandingen gennem glasuld i tragt over i den koniske kolbe, idet så meget som muligt af chipsmassen holdes tilbage i bægerglasset. For at få alt petroleumsether overført til kolben presses chipsmassen med spatelen.

6.     Gentag ekstraktionen med 40 ml petroleumsether, og filtrér også dette over i den koniske kolbe.

7.     Resterne af chipsene anbringes i en skål i stinkskab.

8.     Vej et rent bægerglas (bægerglas nr. 2). Massen noteres i tabel 2. Overfør opløsningen af fedt i petroleumsether til dette bægerglas.

9.     Anbring bægerglasset med opløsningen af fedt i petroleumsether i vandbadet (ca. 100˚ C) under udsuget i stinkskabet. Opløsningen inddampes, indtil der kun er en tyktflydende olie tilbage i bægerglasset.

10. Bægerglasset tørres omhyggeligt udvendigt og vejes. Noter massen af bægerglas plus fedt i tabel 2

Resultater

Resultaterne er for to forskellige hold med to forskellige slags chips:

Navn på chips	Fedtindhold pr. 100 gram (se gram i vare-deklarationen)	Energiindhold pr. 100 gram (se kJ i vare-deklarationen)	Forventet masse af fedt i 10 gram chips	Masse af chips (g)
Hold 2: Skruer	22 gram	2000 KJ	9,9 gram	2,2 gram
Hold 3: Sour cream and onion	34 gram	2310 KJ	10,9 gram	3,4 gram

Massen af fedt blev fundet ved at trække bægerglas nr. 2s vægt før fedtstoffet kom i, medbægerglassets vægt med fedtstoffet fra chips i.

Masse af bægerglas (nr.2)	Masse af bægerglas og fedtstof (g)	Masse af fedtstof (g)
106,2 gram	107,5 gram	1,3 gram

Navn på chips	Beregnet fedtmasseprocent	Fedtmasseprocent ifølge varedeklarationen
Hold 2: Skruer	13.13 %	22 %
Hold 3: Sour cream and onion	22,49 %	34 %

Diskussion

Alle grupper havde ikke fået nok fedt i forhold til hvad varedeklarationen sagde. Fejlkilder ved forsøget kan være at vi ikke fik presset nok af blandingen igennem glasulden. Der har formeligt også siddet  op af siderne på bagerglasset.

Vi kan ikke undvære fedt i kroppen, som nævnt tidligere isolere det kroppen og beskytter indre organer. Der kan være stor forskel på mængden af fedt i dyr og mennesker. F.eks. hvaler har 70 cm spæk (fedt), hvori mod et insekt nok ikke har særlig meget. 

Fedtenergiprocenten er procentdelen af energien i chips som kommer fra fedt. Et gram fedt svarer til 38 KJ. Her er hvad fedtenergiprocenten er ifølge varedeklarationen på skrue chips:

Det vil sige at 41,86 % af energien i skrue chips kommer fra fedt. Fedtenergiprocent, kulhydraternergiprocent og proteinenergiprocent giver dog tilsammen ikke 100% af den samlet energiprocent. Fibre har også en procentdel. F.eks. 1 gram fibre giver 8 KJ, bakterier i kroppen nedbryder celloluse (kostfibre) ved hjælp af enzymer. Dermed kan vi få energi fra kostfibre.

Fedtmasseprocenten udgør ifølge varedeklarationen 22%. Men heller ikke fedtmasseprocenten, kulhydratmasseprocenten og proteinmasseprocenten udgør 100% af chipsens samlet masse. Vand og mineraler udgør også en del. 

Det er kun fedtmasseprocenten der står på varedeklarationen. Det kan være fordi fedtenergiprocenten er meget højere (41,86%) end fedtmasseprocenten(22%). Producenterne vil kun skrive det laveste tal på chips posen, fordi folk vil ikke have så meget fedt, og bliver måske skræmt af høje procenttal.

Spytamylase

Formål:

Vores formål i denne forsøg er, at undersøge enzymet spytamylases nedbrydning af stivelse.

Fremgangsmåde:

Forsøg Nr.1)  Vi starter først med, at spytte 2-4 ml spyt i et måleglas, og fortynder det med postevand. Derefter tilsætter vi en dråbe spyt, stivelse, glucose og vand, på fire fordybninger i en porcelænsbakke. Så skal vi skrive den farve der kommer til udtryk, efter vi har tilsat en dråbe iod-iod-kalium på hver af de fire fordybninger.

 Resultater:

   1)   Spytopløsning: Spyttet ligger ovenpå. Farven er gul/orange.

   2)   Stivelsesopløsning: Sort. 

   3)   Glukoseopløsningen: Gul.

   4)   Vand: Gul.

     

      Diskussion:

    Stivelse består af kæder af glukosemolekyler, bundet sammen med glukosidbindinger. Stivelsen kan påvises med iod i en iod-iod-kalium opløsning idet stivelse indeholder en spiralstruktur, der fastholder I2 hvilket farver opløsningen blå sort. Hvilket vores resultat viser. Iod-Iod kalium farver ingen af de tre andre opløsninger sorte. De bliver i stedet gul/orange. 

Forsøg Nr.2) Vi skal blande 5 ml stivelsesopløsning med 1 ml spytopløsning i et lille bægerglas, og der udtages en dråbe efter 5 sekunder, 30 sekunder, 60 sekunder, 90 sekunder og der tilsættes en dråbe iod-iodkalium. Indtil stivelsen er nedbrudt.

Resultater:

Nr.2) Det tog ca. 5 min før opløsning ændret farve fra sort til gult.

* Det er ikke vores resultater. 

Diskussion: Vores opløsning skifter farve efter 5 min. når iod-iod kalium tilsættes, fordi stivelse blev nedbrudt til glukose. Det sker fordi vores spyt, indeholder enzymet spytamylase, som nedbryder α -1,4 glykosidbindingerne i stivelsen. Når stivelsen nedbrydes vil opløsning indeholde frie glukosemolekyler som farves gult ( hvilket vi påvist i forsøg 1).

Fejlkilder:

-       -Vi havde ikke holdt tid fra starten af, så resultatet er ikke helt rigtigt.

-       -Der var noget spyt der ikke vil fortyndes med postevand.

-       -Vi er lidt usikker på hvor meget vi har spyttet i måleglasset, da der var meget bobler.